Dine rettigheder

Som borger har du en række rettigheder for behandling i Rusmiddelcentret.

Behandlingsgaranti

Efter din henvendelse til Rusmiddelcentret bliver behandling igangsat senest 14 dage efter henvendelse.

Frit valg

Hvis du ikke ønsker, at din behandling skal foregå i Rusmiddelcentret i Faxe Kommune, kan du vælge at få din behandling i en anden kommune. Din egen kommune skal dog godkende behandlingsbehovet. På samme vis kan du være i behandling i Rusmiddelcentret i Faxe Kommune, selvom du er bosat i en anden kommune.

Anonymitet

Du kan vælge at være i anonym behandling, hvor du ikke behøver at oplyse CPR-nummer og navn. Det er dog ikke muligt at være i medicinsk behandling som supplement til den anonyme behandling, da oplysning om CPR-nummer her er nødvendigt.

Klagevejledning

I Rusmiddelcentret bestræber vi os altid på at gøre vores bedste. Men er du utilfreds med dit møde med Rusmiddelcentret, dvs. de medarbejdere du har mødt eller det generelle serviceniveau, har du mulighed for at klage.

Klagen rettes til:

Tommy Grønvold
Mobil: 40 20 47 08
Mail: tgrnv@faxekommune.dk

Klagevejledningen findes i følgende dokument: