Gymnasier oplever modstand, når de strammer alkoholpolitikken
Modstanden forsvinder dog typisk efter tre år, viser erfaringer fra gymnasier, der har forsøgt at få eleverne til at drikke mindre alkohol.
Sommerferien går på hæld for landets gymnasieelever. Snart vender de tilbage til skolestart med introforløb, fester og studieture, hvor der sædvanligvis vil være masser af alkohol.
Men sådan behøver det ikke at være.
Gymnasier kan nemlig vælge at stramme alkoholpolitikken på gymnasiet og arbejde på at reducere elevernes alkoholindtag. De skal i så fald være forberedte på, at det kan være en upopulær beslutning, som kan møde modstand, ikke kun fra eleverne, men også fra ledelse, lærere og forældre – i hvert fald i de første par år.
Det viser en ny rapport, der beskriver ni gymnasiers erfaringer med forskningsindsatsen Gymnasier Fuld af liv.
Som en del af forskningsindsatsen skulle de ni gymnasier indføre en strammere og klarere alkoholpolitik, der blandt andet betød at introturene skulle være alkoholfri, der ikke måtte sælges alkohol med en alkoholprocent over 5% til gymnasiefester, og at der højest måtte holdes fem gymnasiefester med alkohol om året.
”Halvdelen af gymnasierne var allerede begyndt at arbejde med deres alkoholpolitik og med mindre alkohol, inden indsatsen gik i gang, og de oplevede modstand i starten mod de nye regler. Det var både blandt elever, lærere, ledelse og forældre, at der var modstand mod ændringerne,” fortæller projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed, Veronica Pisinger, en af rapportens forfattere.
Modstand forsvinder efter nogle år
Blandt ledelsen gik modstanden blandt andet på, at de bekymrede sig om, hvorvidt en strammere alkoholpolitik ville stille dem dårligere i konkurrencen mod nabogymnasier om elevoptag. Blandt forældrene var der nogle, der syntes, at alkohol var en del af ungdomslivet, og blandt eleverne var der flere, der gerne ville have introforløb og studieture, der lignede de fortællinger om lange drukture, som de hørte fra de ældre årgange.
Gymnasierne oplevede dog, at modstanden forsvandt efter tre års tid, når der ikke længere var nogle af de ”gamle” elever på skolen tilbage.
”Erfaringen er, at de nye regler om for eksempel alkoholfri introture og studieture bliver en naturlighed efter cirka tre år, når der ikke er nogen elever tilbage, der har oplevet, at reglerne har været anderledes. Herefter er eleverne og lærerne typisk meget tilfredse med den strammere alkoholpolitik,” siger Veronica Pisinger.
”Så dét at traditioner og kultur tilsyneladende kun har en levetid på nogle få år i gymnasiet, kan bruges aktivt, hvis man ønsker at arbejde med alkoholforebyggelse på gymnasier. Så det handler om at komme i gang, stå fast på de nye regler og så væbne sig med tålmodighed, hvis man ønsker at ændre på alkoholkulturen på gymnasiet,” siger hun.
Gymnasier Fuld af liv bestod af flere komponenter
Gymnasier Fuld af liv er udviklet af forskere fra Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Gymnasier Fuld af liv består af forskellige komponenter og arbejder blandt andet med klare alkoholpolitikker, uddannelse af udvalg på gymnasiet, sociale normer for alkoholforbrug blandt gymnasieeleverne, samt forældres indflydelse på deres børns alkoholvaner.
På et webinar den 31. august kan man høre mere om, hvordan det gik på de ni gymnasier, der var med i forskningsindsatsen Gymnasier Fuld af liv. Her vil forskerne bag undersøgelsen fortælle om gymnasiernes erfaringer og resultaterne fra rapporten.
Webinaret er åbent for alle, der interesserer sig for alkoholforebyggelse på ungdomsuddannelser.
Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Kontakt:
Akademisk medarbejder Sofie Have Hoffmann, tlf.: 6550 7734, e-mail sohh@sdu.dk, direktør og professor i alkoholforebyggelse Morten Grønbæk, tlf.: 24248165, e-mail mgr@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.