Anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har fastsat en række anbefalinger for alkoholindtag.
Sundhedsstyrelsen angiver to genstandsgrænser for alkoholforbrug:
- Der er lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
- Der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.
Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende:
- Intet alkoholforbrug er uden risiko for helbredet
- Drik ikke alkohol for sundhedens skyld
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Gravide skal undgå alkohol, og kvinder, der prøver at blive gravide, skal undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Ældre skal være særligt forsigtige med alkohol.
Du kan læse mere om anbefalingerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.