Tilbud i Rusmiddelcentret

Alle kan have brug for hjælp, hvis alkohol, hash eller andre stoffer fylder i familien.

Flere muligheder for hjælp

  • Alkolinjen er en national, anonym telefonrådgivning, hvor professionelle rådgivere vejleder dig om, hvor du kan få støtte og hjælp til dit eller din pårørendes alkoholproblem. Telefonerne er åbne alle hverdage fra 11.00-15.00.
  • hope.dk kan du få rådgivning og finde kontaktinformationer på kommunernes alkoholrådgivninger.
  • Familieambulatoriet i Region Sjælland tilbyder rådgivning og behandling til gravide med et tidligere eller nuværende forbrug af rusmidler. Tilbuddet omfatter også den gravides partners aktuelle rusmiddelproblemer. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig.
  • Blå Kors Danmark hjælper både mennesker med et alkoholmisbrug og støtter pårørende til mennesker med alkoholproblemer. Desuden har Blå Kors en telefonrådgivning, som har åbent hver aften kl. 18.00-23.00.
  • TUBA tilbyder anonym og gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med rusmiddelproblemer.