Individuelle samtaler

Vi tilbyder individuelle samtaler med udgangspunkt i dine udfordringer og ønsker.

I de individuelle samtaler tager vi udgangspunkt i dine udfordringer og problemstillinger i relation til dit forbrug af stoffer. Vi arbejder hen imod netop dine mål og ønsker for forandring. For nogle er målet afholdenhed, mens det for andre er et reduceret forbrug.

Antallet af samtaler er individuelt og afhænger af dine behov. Du vil typisk starte med en samtale om ugen.

I særlige tilfælde er der mulighed for, at vi kan afholde samtaler i dit hjem. Din behandler vurderer, hvorvidt det er en mulighed.

Som et supplement til dine individuelle samtaler kan du også deltage i vores gruppetilbud. Vi har både grupper til dig, der har problemer med hash og andre stoffer og til dig, der er pårørende til en med rusmiddelproblemer.