Gode råd til dig

  • Få professionel hjælp
    Det har ofte stor effekt, at personen med rusmiddelproblemer får behandling, og at de pårørende også deltager i familiesamtaler.
  • Få professionel hjælp – også selvom personen med rusmiddelproblemer ikke ønsker behandling
    Det kan være virksomt, at I som pårørende får hjælp. I Rusmiddelcentret tilbyder vi både pårørendesamtaler og pårørendegrupper, familieorienteret behandling og børnegrupper. Ny viden viser, at det kan nedsætte alkoholforbruget hos den drikkende, hvis partner og eventuelt børn går i behandling. Det kan samtidig også øge sandsynligheden for, at den drikkende også går i behandling.
  • Tal med børnenes pædagoger og lærer
    For børnene vil det være en stor hjælp, at forældre taler med pædagoger og lærere om situationen. På den måde kan børnene få den mest hensigtsmæssige støtte i daginstitution eller skole.
  • Kontakt Rusmiddelcentret
    Du kan ringe til os på 5620 2720 og få en uforpligtende snak. Så kan vi tale om, hvordan Rusmiddelcentret kan hjælpe dig.