Alkoholretningslinje

Byrådet vedtog den 7. februar 2013 en alkoholretningslinje gældende for Faxe Kommunes egne skoler, dagtilbud og fritidstilbud.

I henhold til Faxe Kommunes alkoholpolitik ønsker Faxe Kommune at fremme alkoholfrie miljøer for børn og unge. Nye tal fra viser, at knap hver femte er som barn eller teenager vokset op i en familie, hvor der blev drukket for meget. For disse børn er voksnes alkoholforbrug et problem og kan give utryghed.

Faxe Kommune ønsker at:

  • Dagtilbud, skoler, fritidstilbud og institutioner med driftsoverenskomst danner trygge rammer for børns trivsel, udvikling og læring.
  • Børn og unge oplever tryghed i dagtilbud, skoler og fritidstilbud både til hverdag og når der afholdes sociale arrangementer.
  • Sætte barnet i centrum og opfatte arrangementer som børnene fest.
  • fremme en kultur, hvor fællesskab kan finde sted uden indtagelse af alkohol.

Retningslinjen lyder:

I Faxe Kommunes egne dagtilbud, skoler og fritidstilbud og institutioner med driftsoverenskomst serveres, sælges, medbringes eller indtages der ikke alkohol, når børn og unge under 18 år deltager, eller når der afholdes forældremøder/forældrearrangementer eller andre arrangementer, hvor Faxe Kommune er vært.

Retningslinjen gælder således ved:

  • Alle arrangementer, hvor børn og unge under 18 år deltager.
  • Forældremøder.
  • Forældrerrangementer i skoler, fritidstilbud, dagtilbud, hvor Faxe Kommune er vært - fx arbejdslørdage uden børnedeltagelse.
  • Arrangementer i Musikskolen og Biblioteker.